Lidt flere ledige på LF

Arbejdsløsheden på Lolland-Falster er steget en smule fra august til september, viser tallene fra Beskæftigelsesregionen.

I Lolland Kommune var der 1.564 tilmeldte ledige i september, det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 8,7. I august var procenten 8,3. I Guldborgsund nåede ledigheden i september op på 5,6 procent. Måneden før var tallet 5,2.

Ser man på tallene fra september sidste år sammenlignet med den første efterårsmåned i år er der til gengæld sket et - ganske vist meget lille - samlet fald for Lolland-falster. For Lollands vedkommende er arbejdsløshedsprocenten uændret 8,7 procent begge år, mens der i Guldborgsund er et lille fald fra 5,8 procent til altså 5,6 i september i år.

 

Foto: Arkiv

Offentliggjort Sidst opdateret