Den kriseramte Amagerbanken kan glæde sig over et provenu på 962 millioner kroner fra det udbud af nye aktier, som banken har gennemført.
Amagerbanken har tidligere meddelt, at de udbudte aktier blev solgt i fuldt omfang. Der er tegnet knap 17,2 millioner nye aktier samt fem millioner aktier, som rigmanden Karsten Ree har tegnet sig for.
Der er tegnet godt 290.000 kapitalbeviser á 1000 kr. eller i alt nominelt for godt 290 millioner kroner. Kapitaltilførslen udgør netto 962 millioner kroner.
Ved gennemførelsen af udbuddet opnår Amagerbanken en kernekapital på 7,5 procent og en solvens på 12,6 procent, oplyser banken.
Amagerbanken har anmodet om, at dens ansøgning om statsligt indskud i henhold til bankpakke II fremmes.
- Banken er særdeles tilfreds med, at den fulde aktiekapitaludvidelse er tegnet, og at banken med det efterstillede kapitalindskud nåede den planlagte en milliard kroner, som afgørende styrker bankens kapitalgrundlag, siger adm. direktør Jørgen Brændstrup, Amagerbanken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned