Mange måneders frustration får 1500 timelønnede på det lukningsramte Lindøværf til at sende et nødråb til politikere og erhvervsledere. Fællestillidsmanden på værftet, Per Andersen, siger, at staten har givet nødhjælp i form af bankpakker og hjælpepakker til erhvervslivet, men ingen tænker på at udforme en industripolitik eller industripakke, som kan bevare industriarbejdspladser i Danmark.
- Vi står her og er ved at miste vores job. Hver eneste uge flytter hundredvis af industriarbejdspladser til Østen, og ingen har tænkt på en industripakke, der kan bevare industriarbejdspladser i Danmark, siger Per Andersen.
Strejken ventes ifølge fællestillidsmanden at ville vare til tirsdag morgen. Det var A.P. Møller-Mærsks lån i statskassen på 2,6 milliarder kroner til bygning af nye skibe i Østen, der udløste strejken.
- Der er ikke noget nyt i, at A.P. Møller-Mærsk får bygget skibe i Østen. Mere end 80 procent af deres nye skibe bygges derude, og det er der principielt intet galt i. Men på Lindøværftet er vi konkurrencedygtige på visse typer af specielle skibe, som blandt andet forsvaret skal bruge. Man skulle i stedet hellere se på, hvordan man med statsmidler kan bevare skibsbyggeri i Danmark, siger Per Andersen.
Strejken finder sted på 50-års-dagen for etableringen af værftet, der nu er ved at blive lukket.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned