Mange måneders frustration får 1500 timelønnede på det lukningsramte Lindøværft til at sende et nødråb til politikere og erhvervsledere. Fællestillidsmanden på værftet, Per Andersen, siger, at staten har givet nødhjælp i form af bankpakker og hjælpepakker til erhvervslivet, men ingen tænker på at udforme en industripolitik eller industripakke, som kan bevare industriarbejdspladser i Danmark.
- Vi står her og er ved at miste vores job. Hver eneste uge flytter hundredvis af industriarbejdspladser til Østen, og ingen har tænkt på en industripakke, der kan bevare industriarbejdspladser i Danmark, siger Per Andersen.
Strejken ventes ifølge fællestillidsmanden at ville vare til tirsdag morgen. Det var A.P. Møller-Mærsks lån i statskassen på 2,6 milliarder kroner til bygning af nye skibe i Østen, der udløste strejken.
- Der er ikke noget nyt i, at A.P. Møller-Mærsk får bygget skibe i Østen. Mere end 80 procent af deres nye skibe bygges derude, og det er der principielt intet galt i. Men på Lindøværftet er vi konkurrencedygtige på visse typer af specielle skibe, som blandt andet forsvaret skal bruge. Man skulle i stedet hellere se på, hvordan man med statsmidler kan bevare skibsbyggeri i Danmark, siger Per Andersen.
Strejken finder sted på 50-års-dagen for etableringen af værftet, der nu er ved at blive lukket.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker