Livsstilscoach rykker online
Livsstilscoach og personlig træner Lasse Overgaard har tilpasset forretningen til onlineuniverset. Foto: Privat
Privat
Corona har sparket Lasse Overgaard over på onlineplatform for coaching, personlig træning og kostvejledning.
Livsstilscoach Lasse Overgaard fra Nykøbing har i cirka seks år opbygget forretningen Kost & Motivation, hvor han fungerer som kost-, trænings- og livsstilscoach.
Omdrejningspunktet i den forretning har i høj grad været det personlige møde med kunden i forbindelse med vejledning, coaching og personlig træning.
- Det er virkelig i dette coronaår været udfordret. Meget i foråret og nu igen, fortæller Lasse Overgaard, der også de seneste tæt på ni år har drevet træningscentret La'Tiff sammen med sin bedre halvdel Tiffanie Overgaard.
- La'Tiff var tvangslukket fra 16. marts til 8. juni. For nogle dage siden måtte vi som bekendt lukke igen, og jeg frygter, at vi ser ind i nogle måneder, hvor vi ikke få lov at åbne igen, siger Lasse Overgaard.
Men behovet hos mange for at blive vejledt, motiveret og taget i hånden er stadig til stede, selvom mulighederne for at mødes personligt er indskrænket en hel del.
Eget navn er brand
Derfor har Lasse Overgaard nu siden begyndelsen af november tilpasset forretningen til onlineuniverset.
- Jeg har før coronakrisen også tænkt på muligheden for at tilbyde udelukkende onlineforløb, men jeg må erkende, at jeg nok ikke havde fået gjort alvor af det, hvis ikke corona havde givet mig sparket bagi, lyder det fra Lasse Overgaard, der også har ændret navnet fra Kost & Motivation til et brand omkring hans eget navn Lasse Overgaard på www.lasseovergaard.dk.
- Med onlinedelen kan jeg hjælpe flere mennesker og kan også gøre det fra distancen og mere fleksibelt i forhold til aftaler, siger Lasse Overgaard og uddyber:
- Når vi ikke mødes fysisk, er det ikke nødvendigt, at kunderne er i nærområdet. Derudover kan kunderne også selv tilpasse træningen tidsmæssigt mere fleksibelt, fordi vi ikke mødes til personlig træning, siger han.
Via hjemmesiden tilmelder man sig via en kontaktformular og efter en personlig samtale over telefonen foregår onlineforløbet over app'en Zenfit.
I øjeblikket har Lasse Overgaard seks aktuelle onlineforløb i gang.
- Så der er helt klart plads til flere. Jeg forventer også, at jeg afholder en virtuel åbningsreception live på Facebook i begyndelsen af januar, fortæller han og understreger, at den fysiske coaching og træning igen bliver en del af produktporteføljen, når myndighederne igen tillader, at det kan lade sig gøre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet