Han får et alvorligt rap over nallerne, men styrer til gengæld uden om spanskrøret.
Svenske Mikael Ljungman, som er anklaget for millionbedrageri i forbindelse med Stein Bagger-sagen, bliver skånet for en særlig skærpende paragraf i straffeloven, som ellers kan give 12 år bag tremmer. Det vurderer professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.
- Det overrasker mig lidt, at anklagemyndigheden har påstået paragraf 88 anvendt. Den samme paragraf, som de kom igennem med over for Stein Bagger. Jeg synes umiddelbart ikke, at det har samme massive karakter som Stein Bagger, siger Lars Bo Langsted, der har læst anklageskriftet mod Ljungman.
Stein Bagger fik sidste år en dom på syv års fængsel for omfattende bedrageri i forbindelse med IT Factory-skandalen. Her mente anklager i sagen Per Justesen - som det også er tilfældet med Ljungman - at Bagger burde dømmes efter den særlige paragraf 88.
Anklageren fik dengang sin vilje, men Bagger slap med syv års fængsel, da han undervejs i retssagen havde samarbejdet fuldt ud med retten og udpeget medskyldige - blandt andre Mikael Ljungman.
Ifølge Lars Bo Langsted bliver Ljungman - hvis han bliver kendt skyldig - straffet for bedrageri af særlig grov karakter. Strafferammen her er op til otte års fængsel, og Langsted mener, "vi er oppe i den øverste halvdel af strammeramme".
Sagen mod Ljungman forsætter på mandag i Retten i Lyngby. I næste uge skal Stein Bagger ifølge Ritzaus oplysninger vidne mod sin tidligere forretningsforbindelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde