Stein Baggers svenske makker Mikael Ljungman er godt inde i sagerne.
Under onsdagens retsmøde bad Ljungman om at komme i vidneskranken, fordi han havde nogle supplerende oplysninger i straffesagen mod ham.
- Jeg skal lige for en god ordens skyld gøre dig opmærksom på, at du ikke har pligt til at udtale dig i retten, oplyste dommer Karen Hald, da Ljungman satte sig.
- Nej. Men det vil jeg gerne, lød svaret fra Mikael Ljungman klart og tydeligt.
Ljungman, klædt i lyserød pullover, mørkeblå cowboybukser og sorte og hvide gummisko, begyndte derefter at gennemgå de regninger, som er kørt mellem hans selskaber og IT Factory.
- Der er tale om seks fakturaer, som ikke er betalt - og ikke de 16, som anklageren har lagt frem, sagde Mikael Ljungman.
Derefter udspillede der sig et skoleridt i tal - der endte med, at dommeren bad om at få det hele skrevet op i nogle kolonner.
- Jeg har ikke nogen computer til rådighed. Men jeg vil bruge en aften på at lave en opstilling med hjælp fra Ebbe (Mogensen, Ljungmans forsvarer, red.), sagde Ljungman beredvilligt.
I det store hele drejer det sig om, at anklager Per Justesens beregninger viser, at Ljungmans selskaber samlet skylder over 200 millioner kroner i ubetalte regninger til IT Factory. Ljungmans tal viser dog, at det "kun" drejer sig om 140 millioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker