LO's topfolk skal for fremtiden aflevere bestyrelseshonorarer til fagbevægelsens kasse, så pengene også kommer medlemmerne til gode. Det lugter af pamperi og grådighed, når fagbevægelsens topfolk kan forgylde sig selv og hinanden med lukrative honorarer for at sidde i bevægelsens egne virksomheder. Derfor besluttede LO's hovedbestyrelse fredag i enighed at beslaglægge LO-toppens bestyrelsesben, som hidtil er røget ind på den private konto, skriver Politiken lørdag. Vælger de seks medlemmer af LO-toppen i fremtiden at sidde med ved bordet i bestyrelseslokalerne - skal de aflevere deres honorarer i LO's kasse - så pengene kommer medlemmerne til gode. Til gengæld får de en kontant kompensation. - Jeg er glad for beslutningen. Honorarerne har skabt unødigt mange rygter om, hvor meget vi tjener. Vi har ønsket at aflive myterne, siger næstformand Tine Aurvig-Huggenberger til Politiken. Den nuværende formand Hans Jensen henter årligt 848.000 kroner på bestyrelsesposterne i rundt regnet 20 virksomheder, der stort set alle er helt eller delvist ejet af fagbevægelsen. Som LO's næstformand modtager Tine Aurvig-Huggenberger 228.000 kroner for sine ben. 3F har for kort tid siden truffet en tilsvarende beslutning. /ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde