Ledighedskurvens store stigninger er fladet ud - men det er ikke fordi, den økonomiske krise er ovre. Kurven vil de næste måneder stige kraftigt igen.
Det forudser LOs cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.
- Vi forventer, at der året ud vil komme månedlige stigninger på op til 3000 flere arbejdsløse, så vi til jul ender med at have op til 125.000 ledige i Danmark, siger han.
Jan Kæraa Rasmussen påpeger, at sommerferien i august skjuler en underliggende vækst i antallet af ledige. Samtidig er aktiveringsindsatsen også steget, hvilket også er med til mudre tallene.
- Selv om aktiveringsindsatsen er steget, er det ikke godt nok. Antallet af arbejdsløse er fordoblet det sidste år, mens antallet af aktiverede kun er steget med 50 procent, siger cheføkonomen.
Og problemet går ikke væk af sig selv. Der skal gøres noget her og nu for at knække kurven.
- Man er nødt til at fremrykke de offentlige investeringer med et tocifret milliardbeløb. Samtidig skal man sikre, at de ledige bliver uddannet til at klare nye job. Der skal gøres noget nu og her, siger cheføkonomen om dagens tal fra Danmarks Statistik.
Der blev 700 flere i arbejdsløshedskøen fra juli til august. Samlet er nu 103.700 personer i arbejdsløshedskøen svarende til 3,7 procent af arbejdsstyrken.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker