Bliver man syg i sin ferie, har man ret til erstatningsferie. Det blev slået fast for et år siden af EU-Domstolen. I LO undrer man sig over, at en ændring ikke er nævnt med et ord i regeringens lovprogram.
- Beskæftigelsesministeriet har selv erkendt, at EU-Domstolen næppe vil godkende den danske ferielov, sådan som den er skruet sammen i dag, hvor den enkelte lønmodtager selv bærer risikoen for at blive syg i ferien, siger LOs advokat Evelyn Jørgensen.
En arbejdsgruppe nedsat af Beskæftigelsesministeriet har netop offentliggjort en rapport om ferie og sygdom.
Af den fremgår det, at ministeriet vurderer, at den gældende danske ordning sandsynligvis vil blive underkendt, hvis den lagt frem for EU-Domstolen.
Sagen startede allerede i 2007, da den spanske chauffør Pereda blev syg, dagen før han skulle på ferie. Han ville have lov til at holde ferie på et andet tidspunkt, men fik ikke lov af sin arbejdsgiver Madrid Movilidad.
De spanske myndigheder besluttede at få afgjort sagen én gang for alle ved EU-Domstolen, der afgjorde, at lønmodtagere ikke blot har ret til ny ferie, hvis de bliver syge før ferien, men også hvis de bliver syge midt i ferien.
I Danmark har man ret til ny ferie, hvis man bliver syg lige op til sin ferie, men ikke hvis bliver syg i sin ferie.
- Derfor er det rigtig ærgerligt, at regeringen tilsyneladende ikke har travlt med at ændre ferieloven, siger Evelyn Jørgensen.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at nu da rapporten er færdig, vil regeringen gå i gang med at finde ud af, hvad der skal ske med den danske ferielov.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned