Lokal æblemost eksporteres til Kina

Æblemost fra Falster på butikshylderne i kinesiske supermarkeder?

Planen er langt fra så abstrakt, som den måske umiddelbart lyder. I hvert fald har fællesskabet Guldborgsund Frugt Aps., der består af fire falsterske godser, nu taget konkret initiaitiv til at forsøge sig på det store - og frem for alt hastigt voksende - marked mod øst.

- Vi vil meget gerne prøve at eksportere vores most til Kina, og jeg har netop selv været i Shanghai for at se nærmere på mulighederne, fortalte godsejer Axel Castenschiold på et møde forleden på Pandebjerg Gods om lokale kvalitetsfødevarer, afsætning og salgsmuligheder.

Guldborgsund Frugt Aps. har i Kina allieret sig med Udenrigministeriets eksportrådgivere for om muligt at få så professionel en indgang til markedet som muligt.

Foto: Axel Castenschiold (til venstre) og kollegerne i Guldborgsund Frugt Aps, vil til Kina med æblemosten.

Fællesskabet Guldborgsund Frugt Aps, der består af fire lokale godser, er ved at undersøge mulighederne for et eksporteventyr på det kinesiske marked.

Offentliggjort Sidst opdateret