Lokal autohjælp skifter selskab
Anders Jalkiewicz og Ghita Hansen skifter selskab. Arkivfoto
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
SOS Dansk Autohjælp i Toreby går med i nyt selskab.
Tidligere på året besluttede SOS Dansk Autohjælp på landsplan en ny struktur, hvor man begrænsede antallet af stationer på Sjælland og Lolland-Falster fra 12 til syv - styret centralt fra Køge.
I Toreby valgte SOS Dansk Autohjælp ved Anders Jalkiewicz at sige nej til de nye forhold.
- Det er ærgerligt. Jeg har været med i 25 år. Men betingelserne var uspiselige med det nye ejerskab. Og flertallet af de nuværende stationer har i øvrigt sagt fra, sagde Anders Jalkiewicz, da den nye struktur blev klar i februar.
Nu har han sammen med sin partner Ghita Hansen valgt at gå med i det nye selskab Redning Danmark, sammen med 17 andre stationsejere, som også tidligere har kørt for SOS Dansk Autohjælp.
- Vi glæder os til at tilbyde erhvervskunder landet over fleksible løsninger til en konkurrencedygtig pris, siger Søren Peters, der er administrerende direktør i Redning Danmark.
Stationsejerne i Toreby har ni fastansatte og en omkring ti afløserne.
SOS Dansk Autohjælp vil i fremtiden i Sjællands-regionen være i Køge, København, Hillerød, Tølløse, Næstved (Tappernøje), Slagelse, Maribo.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde