Lokal bank opjusterer: Så stort regner de med at overskuddet bliver
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
2024 har indtil videre været et godt år for Lollands Bank, som netop har opjusteret forventningerne til årets overskud.
Det går godt for Lollands Bank for tiden. Onsdag opjusterede bankens ledelse forventningerne til årets resultat, så man nu forventer at komme ud af 2024 med et overskud før skat i størrelsesordenen 115 til 130 millioner kroner.
Tidligere var forventningen et overskud på mellem 100 og 115 millioner kroner. Det oplyser banken onsdag i en fondsbørsmeddelelse.
Den øgede optimisme skyldes ifølge fondsbørsmeddelelsen primært positive kursreguleringer i det seneste kvartal af 2024, kombineret med en fortsat fornuftig udvikling i bankens nedskrivninger samt en fortsat fornuftig kundetilgang.
Forventningerne til bankens basisindtjening fastholdes uændret på et niveau omkring 85-100 millioner kroner.
Sidste år kom Lollands Bank ud med et rekordstort overskud på 142,7 millioner kroner.
Læs også: Guldregn over aktionærerne: Uddeler millioner efter rekord-år
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde