Lokal bank opruster til kundekamp
Lollands Bank - her hovedsædet i Nakskov - gør klar til at opruste i kampen om bankkunderne. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Lollands Bank A/S leverer bedste halvårs-facit nogensinde - og bebuder øget markedsføring, flere ansatte og uddannelse af medarbejdere til øget kamp om kunderne.
Lollands Bank A/S sætter rekord med resultatet for første halvår af 2018 med et plus før skat på næsten 56 millioner kroner.
Resultatet er det seneste i en række af solide overskud i den lokale bank, der for fem år siden ekspanderede kraftigt efter fusion med Vordingborg Bank. Første år efter fusionen gav et gigantisk tab - men siden da er det kun gået opad. Og banken - med hovedsæde i Nakskov - har mod på endnu mere.
I forbindelse med offentliggørelsen af halvårsrapporten konstaterer banken også, at man er klar til at investere millioner i vækst. Det skal ske via markant øget markedsføring de kommende måneder, yderligere personale og uddannelse af medarbejderne.
Lollands Bank har i de første seks måneder af i år oprettet 873 nye kundeforhold. Dermed følger man en generel landstendens, hvor lokalbanker udfordrer de største pengeinstitutter.
- Vi har en positiv udvikling i Lollands Bank. Og den kan styrkes yderligere, blandt andet fordi de store banker i dele af vores forretningsområde har trukket sig ud, siger direktør Anders F. Møller, Lollands Bank.
Flere andre lokalbanker bebuder åbning af nye filialer - men Lollands Bank har ifølge direktøren ingen aktuelle planer i den retning. Banken fastholder forventningen om et plus før skat på mellem 70 og 75 millioner kroner for hele 2018. Der er udsigt til øgede omkostninger - eller investeringer i fremtiden, som banken selv fomulerer det.
Til gengæld lægger man nu også op til, at der måske også åbnes for pengekassen i form af øget udbytte til aktionærerne.
Læs mere om banken i torsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker