Erhvervschef Ronni Figgé Poulsen, Frimann Biler A/S, har fået en ordre på fire Toyota Hilux, som det hollandske konsortie FBC skal bruge. Foto: Jesper BøghJesper Bøgh
Frimann Biler A/S leverer fire Toyota Hilux til Femern-konsortie i år.
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
Ronni Figgé Poulsen har det seneste år fungeret som erhvervschef hos Frimann Biler A/S.
Erhvervschefen skal nemlig sikre, at bilforhandleren kan være klar til, at konsortierne, der skal bygge Femern Bælt-forbindelsen de kommende ni år, vil efterspørge køretøjer.
Det samme gælder de lokale virksomheder, der i forbindelse med afledte opgaver i relation til det store byggeri, vil få et lignende behov.
- Det er ved at komme nu, og jeg tror, at behovet kun bliver større de kommende måneder og år, lyder det fra Ronni Figgé Poulsen, der fortæller, at Frimann Biler A/S tidligere i år afleverede en bil til 3F, der skulle bruge bilen i forbindelse med netop Femern Bælt-byggeriet.
Men derudover har Frimann Biler også fået ordre på fire Toyota Hilux, som det hollandske entreprenørkonsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC) har bestilt.
Annonce
- Vi har leveret en af bilerne i slutningen af september, og de tre resterende tre skal afleveres inden årets udgang, fortæller Ronni Figgé Poulsen.
Det andet konsortium, Fehmarn Link Contractors (FLC) med blandt andre danske Per Aarsleff Holding A/S, stiller ifølge erhvervschefen store krav til deres eventuelle underleverandører.
- Vi er netop blevet godkendt til at blive optaget i konsortiets database. Der stilles blandt andet krav til miljøstandard, sikkerhedskurser, ISO-standarder og virksomhedens økonomi, fortæller Ronni Figgé Poulsen.
Han forventer dog først, at en afgørelse ved den verserende retssag ved forvaltningsdomstolen i Leipzig vil markere startskuddet til, at der for alvor bliver efterspørgsel i forbindelse med Femern Bælt-projektet.
Der ventes en afgørelse på retssagen inden nytår.
Udover potentiel efterspørgsel på køretøjer fra konsortierne, så har Frimann Biler A/S også en ambition om at kunne rykke hurtigt på efterspørgsel fra det lokale erhvervsliv.
- Det kan være håndværkerfirmaet, der skal løse en større opgave i forbindelse med projektet, som pludselig skal bruge en håndfuld biler. Det er dem, vi forhåbentlig kommer til at levere til, siger Ronni Figgé Poulsen og tilføjer:
- Der vil formentlig, især når tunnelelementfabrikken står færdig om et par år, opstå en hel de ad hoc-opgaver, som det lokale erhvervsliv - og dermed også os - skal kunne rykke hurtigt på, siger han.
For netop at få de ordrer er Frimann Biler A/S også aktiv i de to Femern-netværk Femern Belt Development og FB Suppliers.
- Det kan være køb, det kan være leasing, og det kan også være leje af bil alt efter behov, fortæller Ronni Figgé Poulsen, der i høj grad ser frem til de kommende års store infrastrukturprojekt.
Der bliver blandt andet påmonteret speciallavet lygter med gult lys, der skal tagehensyn til blandt andet flagermus, fortæller erhvervschef Ronni Figgé Poulsen, Frimann Biler A/S. Foto: Jesper BøghJesper Bøgh
Erhvervschef Ronni Figgé Poulsen, Frimann Biler A/S, har fået en ordre på fire Toyota Hilux, som det hollandske konsortie FBC skal bruge. Foto: Jesper BøghJesper Bøgh
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen