VÆGGERLØSE: Når teamet i MT Totalbyg i Væggerløse 19. december møder på arbejde, bliver det med en ny, men velkendt chef ved roret. Lars Andersen, som ejer MT Totalbyg, har valgt at give stafetten videre til tidligere medarbejder i håndværkervirksomheden Mads Lykkegaard, fordi timingen nu er den rigtige.
- I bund og grund har det har altid været min drøm at nå at prøve noget andet end håndværkerfaget, inden jeg bliver 50 år. Og så passede det rigtigt godt ind i Mads’ situation, fortæller Lars Andersen.
I bund og grund har det har altid været min drøm at nå at prøve noget andet end håndværkerfaget, inden jeg bliver 50 år.
Lars Andersen, ejer, MT Totalbyg
Mads Lykkegaard har tidligere været ansat i firmaet i to år, så Lars Andersen er tryg ved, at det er Mads Lykkegaard, som skal føre virksomheden videre.
- Han kender alle mekanismerne og folkene og er villig til at fortsætte med private kunder, som er vores kundesegment, så det var et oplagt valg, siger Lars Andersen.
Har andet firma
Annonce
Mads Lykkegaard rundede i sommers etårsdagen som selvstændig med Lykke Byg i Nykøbing, og han føler sig derfor godt klædt på til overtalelsen. Planen er, at Lykke Byg ikke skal køre videre. Der skal i stedet fuldt fokus på MT Totalbyg.
- Da jeg startede mit eget, var det med henblik på at skulle have ansatte og vokse lidt, godt nok med noget, jeg selv havde opbygget, men nu fik jeg muligheden for det her, siger Mads Lykkegaard.
MT Totalbyg fortsætter med samme team af medarbejdere, som også er velkendte ansigter for Mads Lykkegaard, som han på forhånd ved, at han kan regne med og stole på.
- MT Totalbyg skal køre, som det hele tiden har gjort, bare i en lidt nedskaleret version. Så skal vi bare tage den derfra og se, hvor det fører hen, siger Mads Lykkegaard.
I overgangsperioden vil Lars Andersen fortsat være at finde hos MT Totalbyg, hvor han tager sig af igangværende projekter.
MT Totalbyg har blandt andet stået for moderniseringen af Hotel Nørrevang i Marielyst. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
Renoverede Hotel Nørrevang
MT Totalbyg er måske mest kendt for det store projekt med den gennemgribende renovering til 30 millioner kroner af Hotel Nørrevang i Marielyst.
Det gamle hotel blev istandsat fra foråret 2019 til sommeren 2021, hvor MT Totalbyg havde hovedentreprisen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned