Lokal øl-tørst giver godsbryggeri succes

Alt er udsolgt af årets påskebryg fra Krenkerup. 21.000 flasker er sendt ud i butikkerne på Lolland-Falster, og der er ikke produceret mere.

Men det ser ud til, at markedet godt kunne have aftaget mere.
- Der er al mulig grund til at sige tak til befolkningen på Lolland-Falster, fordi man har taget så godt imod vores produkter, som tilfældet er, siger Steen Schytte, salgschef på Krenkerup Gods.

Man har også haft succes med julebryggen og med tidligere produkter i det hele taget.

To nye øl er nu på vej fra Krenkerup, og med den flotte start man har fået siden etabelringen af bryggeriet sidste år er også den forretningsmæssige optimisme i top.
- Vores øl er stort set udelukkende til salg her i landsdelen, så vi er helt afhængige af den lokale opbakning. Men den har så også vist sig at være der, selvom vores produkter ligger et stykke over discount-øl, konstaterer Steen Schytte.




"Lokalpatriotisk tørst" er med til at sikre Krenkerup Gods en flydende start på sin nye virksomhed som bryggeri.

Offentliggjort Sidst opdateret