Lokal planteskole snød ufaglærte med praktikløn
Foto: Anders Knudsen (arkiv)
Anders Knudsen (arkiv)
Erling Nielsens Planteskole ved Majbølle på Lolland, spiste to polakker af med praktikløn, selv om østarbejderne i virkeligheden var ufaglærte medarbejdere.
Dermed havde de krav på en betydeligt højere løn end den, de fik udbetalt som såkaldte praktikanter. Det skriver Fagbladet 3F.
3F rejste en faglig sag på vegne af de to underbetalte polakker. Kort før sagen skulle i Arbejdsretten, indgik 3F et forlig med Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, som førte sagen for planteskolen. Forliget betyder, at de to polakker nu får efterbetalt 70.000 kroner i alt.
- Sagen er endnu eksempel på, hvordan arbejdsgivere misbruger praktikantordningen. Ordningen skal ikke bruges til at udnytte billig arbejdskraft fra udlandet. Ordningen har til hensigt at give unge mennesker mulighed for kulturel og erhvervsmæssig udveksling, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.
Hos Erling Nielsens Planteskole erkender ejer Erik Nielsen, at han ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i reglerne, da han selv hyrede de to polakker.
- Som sagen rullede, blev vi klar over, at vi havde begået en fejl. Vi havde ikke været påpasselige nok med at undersøge deres uddannelsesforhold i hjemlandet. Deres uddannelser var ikke relevante i forhold til praktik på en dansk planteskole, siger han til 3F.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned