Lokal stor-entreprenør stopper

På mandag er det ganske officielt: Cirka 160 medarbejdere i en landsdelens store og mest kendte virksomheder, Troels Jørgensen-koncernen med hovedkvarter i Kettinge, får ny direktør.

Troels Jørgensen selv - 63 år - flytter ud af chefkontoret og gennemfører for alvor generationsskiftet i virksomheden. Han bliver nu formand for bestyrelsen i Troels Jørgensen A/S, som er det nye selskabsmæssige omdrejningspunkt.

Ny administrerende direktør er Henrik Lyngkjær, 42 år. I den første periode vil Troels Jørgensen dog stadig være til stede i virksomheden, hvor der er en lang række opgaver, rutiner og viden, der bedst muligt skal gives videre til den nye chef.

Sådan må det nødvendigvis være i et firma, der i høj grad har været synonymt med personen Troels Jørgensen - og hans hvide murerbukser... Hvornår han trækker sig helt ud af den daglige drift er ikke aftalt - udover at der er tale om "en kortere periode".

Men hans farvel er altså ikke nogen afslutning. - hverken i den ene eller anden forstand. Snarere starten på et nyt kapitel for firmaet.
- Det har været afgørende for mig, at virksomheden fortsætter på en måde, som jeg helt kan stå inde for. I al beskedenhed synes jeg også, at firmaet betyder noget her i lokalområdet og i landsdelen. Blandt andet - og ikke mindst - som arbejdplads for utroligt engagerede og loyale medarbejdere.
- Derfor har vi også heldigvis kunnet nå frem til denne løsning til at fortsætte virksomheden, forklarer Troels Jørgensen, der sidste år kunne fejre 30 års jubilæum med virksomheden.




En af landsdelens mest kendte entreprenør-virksomheder, Troels Jørgensen, får ny chef.

Offentliggjort Sidst opdateret