Annonce
Erhverv

Lokal virksomhed udvider: Opgraderer fabrikken nok en gang

Da siloen torsdag blev forsøgt løftet på plads, måtte håndværkerne konstatere, at siloerne skal tilpasses, før de kan boltes fast. Foto: David Arnholm
De seneste år har været én lang vækstrejse for Melitek, som nu har købt mere jord i Nørre Alslev og opgraderer fabrikken med foreløbig to nye siloer.

NØRRE ALSLEV: Det går bragende godt for Melitek, der på fabrikken med 55 ansatte i Nørre Alslev producerer plastgranulat, som kunderne bruger til at støbe medicinske produkter af.

Det seneste årsregnskab, som blev offentliggjort i november og dækker perioden fra juli 2022 til og med juni 2023, melder således om et overskud efter skat på 33 millioner kroner efter skat og en egenkapital på næsten 187 millioner kroner.

Coronapandemien skabte øget efterspørgsel efter Meliteks produkter, og selv om pandemien er ovre, ser de to ejere, Kim og Jesper Laursen lyst på fremtiden. I løbet af det seneste års tid Melitek øget den producerede tonnage med omkring 30 procent, og de forventer fortsat stigende vækst - både fordi de eksisterende kunder vil købe mere, og fordi nye vil komme til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Melitek investerer også i forskning, der skal føre til nye og bedre produkter, og det skaber også alt sammen behov for at øge kapaciteten på fabrikken.

Ejerlederne Kim Laursen (til venstre) og Jesper Laursen kan glæde sig over, at det går godt for Melitek. Og de roser Guldborgsund Kommune for en god behandling i forbindelse med udvidelsen af fabrikken. Foto: David Arnholm

Sparer emballage

Et stort skridt i den retning tages i disse dage, hvor fabrikken er ved at få installeret to nye siloer i rustfrit stål. Her skal de færdige produkter pumpes ud og opbevares, hvorefter lastbiler skal kunne køre direkte ind under dem og få lastet varerne, inden de sætter kursen mod kunderne i det centrale Tyskland.

Det sparer emballage, når varerne ikke som i dag skal pakkes i kasser, og hver lastbil vil dermed kunne fragte 30 procent flere varer, hvilket er godt for både økonomien og miljøet.

Projektet med de nye siloer har været undervejs i to års tid, og i denne uge blev de 16 meter høje siloer så leveret til fabrikken for at blive monteret i ni meters højde ovenpå det teknikhus, lastbilerne fremover skal køre ind under.

I første omgang var det planen, at det skulle ske onsdag, men da blæste det for meget til, at den store kran på forsvarlig vis ville kunne løfte siloerne på plads.

Siloerne kan hver rumme 55 tons, hvilket svarer til, hvad fabrikken kan producere på et døgn. Foto: David Arnholm
Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal tilpasses

Torsdag blev der gjort et nyt forsøg, men også her måtte installationen afbrydes, da det viste sig, at det vil kræve en tilpasning, før siloerne kan monteres i den bygning, der er opført til dem. Forventningen er nu, at de to siloer vil komme på plads i den kommende uge.

Herefter venter et større arbejde med at få dem sluttet til fabrikken og testet og klargjort dem, så forventningen er, at det først bliver til maj, de vil være klar til drift. Som en del af projektet har Melitek også købt 7300 kvadratmeter jord af kommunen, så der kan laves en god indkørsel til de lastbiler, der skal hente varer fra siloerne. Den ekstra jord vil også skulle bruges til parkeringsplads, så en del af den eksisterende parkeringsplads kan inddrages til en udvidelse af fabriksbygningerne.

Siloerne er lavet af rustfrit stål. Foto: David Arnholm
Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt produkt

I øvrigt vil de to nye siloer formentlig hen ad vejen få følgeskab af op imod syv flere. Foreløbig er tårnet med de to siloer forberedt til at kunne have i alt fire siloer, så de to næste vil relativt nemt kunne tilføjes.

Hvis væksten fortsætter, skal der nok blive brug for dem, og Melitek har en spændende nyhed på vej.

- Vi har en ny, spændende forretning, vi forventer starter op om et års tid. Det bliver banebrydende, og vi er så langt med det projekt, at vi forbereder det, siger Jesper Laursen, der dog ikke vil røbe mere på nuværende tidspunkt.

Vi har en ny, spændende forretning, vi forventer starter op om et års tid.

Jesper Laursen
BMS skulle egentlig have løftet siloerne på plads onsdag, men da blæste det for meget. Foto: David Arnholm
  • Melitek07
    Da siloen torsdag blev forsøgt løftet på plads, måtte håndværkerne konstatere, at siloerne skal tilpasses, før de kan boltes fast. Foto: David Arnholm
  • Melitek12
    Ejerlederne Kim Laursen (til venstre) og Jesper Laursen kan glæde sig over, at det går godt for Melitek. Og de roser Guldborgsund Kommune for en god behandling i forbindelse med udvidelsen af fabrikken. Foto: David Arnholm
  • Melitek01
    Siloerne kan hver rumme 55 tons, hvilket svarer til, hvad fabrikken kan producere på et døgn. Foto: David Arnholm
  • Melitek08
    Siloerne er lavet af rustfrit stål. Foto: David Arnholm
  • Melitek06
    BMS skulle egentlig have løftet siloerne på plads onsdag, men da blæste det for meget. Foto: David Arnholm
Annonce
Erhverv

22-årige Frederik efter første uge som købmand: - Det er kommet bag på mig

Annonce
Annonce
Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for