Lukninger og konkurser rammer bredt og ofte i hotel- og restaurationsbranchen på Lolland-Falster i øjeblikket.
Inden for de senere måneder har vi også her i avisen kunnet fortælle om adskillige, som har måttet kaste viskestykket i ringen og givet op. Mange er endt som konkurssager i Skifteretten.
- Jeg synes godt nok, jeg tilbringer rigelig meget tid i Skifteretten til konkurssager i øjeblikket, lyder det galgenhumoristisk fra Erik Ravn, faglig eskretær i 3F Guldborgsund med ansvaret for det, der hedder privat service, hotel og restauration.
Fagforbundet er ganske ofte den, der begærer konkurserne, fordi medlemmerne ikke får deres løn. I andre tilfælde er det skattemyndighederne, som anmoder om konkurs.
- Det er mit klare indtryk, at det er hårde tider for hotel -og restaurationsbranchen. Ikke mindst her på Lolland-Falster. Faktisk synes jeg, det ser ud til, at man på Sydsjælland - som også er en del af vores område - klarer sig noget bedre - omend ikke godt, siger Erik Ravn.
- Her på Lolland-Falster er tendensen også, at mange af dem, som ikke går konkurs, kører lige ud til kanten. Presset på omsætningen er så hårdt, at man flere gange ser, at man klarer situationen i sidste øjeblik, lyder det fra Erik Ravn.
Hans branche-kollega på arbejdsgiversiden, Allan Hansen, regionsformand for brancheforeningen Horesta, er enig i, at det er en meget hård periode.
- Der er selvfølgelig en god, solid gruppe, som klarer sig fornuftigt. Men jeg må erkende, at de signaler, jeg får fra mange af hotellerne og restaurationerne her i området er, at der er kraftigt dyk i omsætning og likviditet, fastslår han.
Allan Hansen, der selv leder restauranterne i Middelaldercentret i Sundby L., peger på, at den almindelige afmatning i samfundet tilsyneladende har ramt ekstra hårdt i Horesta-branchen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet