Huspriserne stiger på Lolland-Falster. Det seneste år er priserne dog steget mest markant i Lolland Kommune. Foto: Steen Jacobsen/ArkivSteen Jacobsen/Arkiv
Huspriserne i Lolland Kommune er steget med 12,4 procent.
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
Det seneste år er huspriserne i især Lolland Kommune steget kraftigt.
Tal fra Boligsiden viser, at huspriserne i gennemsnit i Lolland Kommune er steget med 12,4 procent i perioden fra september 2019 til september i år.
Til sammenligning er stigningen i samme periode i Guldborgsund Kommune noget mere beskeden. Nemlig 0,6 procent.
Ejendomsmægler Jørgen Danielsen, Home på Lolland-Falster, peger på flere årsager til den kraftige stigning især i Lolland Kommune.
- Det generelle prisniveau i Lolland Kommune har været lavt, og når priserne stiger, så viser det sig hurtigt i den relative stigning, forklarer han.
Annonce
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Lolland Kommune var i september 2019 på 3.856 kroner, mens den i september 2020 var steget til 4.333 kroner.
- Men der er ingen tvivl om, at efterspørgslen på ejendomme på Sydlolland også er steget kraftigt i forbindelse med byggestart på Femern Bælt-forbindelsen. Samtidig er der nu færre ejendomme til salg i Maribo og i Nakskov, forklarer Jørgen Danielsen.
Han undrer sig til gengæld over, at stigningen i Guldborgsund Kommune er på 0,6 procent det seneste år.
- Det undrer mig, at stigningen i Guldborgsund Kommune ikke er højere. Oplevelsen hos os er, at også Guldborgsund Kommune er godt med, når det gælder prisstigninger, siger Jørgen Danielsen, der på den baggrund peger på et generelt lavere udbud på hele Lolland-Falster.
- Der er langt færre huse til salg på Lolland-Falster end tidligere, og med en stor efterspørgsel får det priserne til at stige, siger Jørgen Danielsen.
Også ejendomsmægler Dennis Frederiksen, Danbolig på Lolland-Falster, undrer sig over den relativt beskedne stigning i Guldborgsund Kommune på 0,6 procent.
- Vores egne tal peger i retning af lidt større prisstigninger. Men en forklaring kan være, at der er blevet solgt ud af gammelt varelager. Altså huse, der har stået til salg i to-tre år, som prismæssigt ikke får den gennemsnitlige kvadratmeterpris til at rykke sig. Samtidig er der meget mindre nyt til salg, forklarer Dennis Frederiksen.
I Lolland Kommune har man ifølge Dennis Frederiksen især i centerbyerne Nakskov og Maribo det seneste år haft en ekstraordinær høj handelsaktivitet i forhold til tidligere år.
- Det er derfor hussalget i de to centerbyer, der driver den gennemsnitlige kvadratmeterpris i hele kommunen op. Iøvrigt fra et meget lavt niveau, siger han og konstaterer dermed, at forskellen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris mellem Lolland og Guldborgsund Kommune er blevet mindre.
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
Nakskov Sukkerfabrik lukker
16-årig overfaldet med kniv ved skole