Lokale landbrug ser frem til nye overskud

Med foråret spirer også optimismen hos langt størsteparten af landmændene på Lolland-Falster.
Både 2012 og 2013 har givet gode resultater for erhvervet, og alt tyder på, at den positive udvikling vil forstætte i år.

- Som 2014 er begyndt, er der ikke grund til at tro andet, end at vi kan få endnu et godt år. På markerne er man kommet tidligt i gang, og priserne på verdensmarkedet ser også ud til at ville udvikle sig positivt, lyder det optimistiske budskab fra Jens Fog Larsen, økonomikonsulent hos DLS Økonomi, som holder årsmøde i morgen.

Det kommer altså formentlig til at foregå i en overvejende positiv stemning.
- Men der er nogle, hvor resultaterne også i disse år er knap så gode. Og hvis man i flere år har svært ved at få løftet sin bundlinje med de øjeblikkelige forudsætninger, kan det da godt være bekymrende, hvis forhold udefra ændrer sig i negativ retning, siger Jens Fog Larsen.

Foto: Martin Lehmann, arkivfoto

2013 med gode resultater for langt de fleste bedrifter.

Offentliggjort Sidst opdateret