Lokale landmænd kommer Operation X i forkøbet

Mandag 22. november går det løs igen, når TV2s Operation X blænder op for en gang skjult kamera fra en svinestald. Det påvirker den almindelige danskers opfattelse af dyrevelfærden i de danske svinestalde, og derfor åbner ca. 150 svineproducenter stalddørene permanent, så folk til hver en tid selv kan komme og se, hvordan grisene har det.

- Det er alt for nemt at fortælle de dårlige historier om dansk svineproduktion, hvis vi ikke har modet til at invitere omverdenen indenfor og vise virkeligheden og hverdagen åbent frem, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter til Landbrug & Fødevarers publikation FoodCulture.dk.
 
Initiativet bliver positivt modtaget hos en af erhvervets hårdeste kritikere, Dyrenes Beskyttelse, som mener, at det åbne hus vil gavne branchens lukkede image.
 
- Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ at åbne stalddøren, så folk selv kan komme ud og se, hvordan det i virkeligheden foregår. Derfor vil jeg helt klart opfordre folk til at tage derud i weekenden. Det er også på tide, de åbner dørene, for det er jo ikke ligefrem åbenhed, de danske svineproducenter er kendt for, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis til FoodCulture.dk.
De ca. 150 åbner svinestaldene fra fredag den 19. november. Det åbne hus har ingen slutdato. Se evt. hvilke gårde, man kan besøge på www. http://map.danskesvineproducenter.dk/
 
På Sydhavsøerne er det Carsten Bo Pedersen ved Bandholm, Skovdal Svineproduktion A/S ved Stubbekøbing og Brdr. Winther I/S uden for Nørre Alslev, som slå dørene op.
Foto: Foto: Per Houby

Danske Svineproducenter vil gerne vise forbrugerne den virkelige verden og inviterer indenfor i svinestaldene. Tre lokale svineavlere åbner dørene fra i dag.

Offentliggjort Sidst opdateret