Lokale turisterhverv frygter jobtab
Foto: Arkiv
Arkiv
Det er problematisk, at Region Sjællands vækstforum støtter udvikling af nye turisttiltag i stedet for at markedsføre området over for potentielle gæster. Sådan lyder det i en klage til regionsrådet fra en række af regionens turistvirksomheder, blandt andre Middelaldercenteret, Lalandia og Knuthenborg Safaripark. De frygter, at konsekvensen bliver, at flere virksomheder må lukke, skriver Sjællandske i dag.
- Såfremt der ikke udarbejdes en ny strategi med fokus på markedsføring, er det vores vurdering, at turismen i Region Sjælland vil tabe yderligere terræn. Inden for ganske kort tid vil vi komme så langt ned i overnatningstal, at en lang række yderligere arbejdspladser vil gå tabt og et utal af virksomheder lukke, skriver de ifølge Sjællandske i klagen.
I Østdansk Turisme vil man ikke forholde sig direkte til kritikken. Her pointerer direktør Karin Melbye dog, at den nuværende strategi kun gælder frem til 2014, hvorfor der alligevel snart skal udarbejdes en ny.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker