Lokalt busselskab overtager 102 år gammel kollega
Funch Turisttrafik er blevet overtaget af Skørringe Turistbusser. Privatfoto
.
Skørringe Turisttrafik har overtaget et andet lollandsk busselskab med mere end 100 år på bagen.
Efter 102 år og én måned var det ved årsskiftet slut med Funch Turisttrafik fra Torrig.
Selskabet er blevet overtaget af et andet lollandsk busselskab, Skørringe Turistbusser. Det oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.
Flemming Funch, der dermed blev sidste generation i det gamle familiefirma, fortæller i pressemeddelelsen, at det ikke har været let at slippe rattet og køre Funch Turisttrafik i garage.
- Efter længere overvejelse har vi valgt at sælge vores busser til vores gode samarbejdspartner Skørringe Turistbusser. Det var en svær beslutning, da vi har haft en masse gode oplevelser gennem tiderne med vores kunder.
- Derfor skal der også lyde en stor tak for den loyalitet, som gennem årene er blevet vist firmaet og alle vores ansatte, siger Flemming Funch i pressemeddelelsen, hvor han også takker selskabets personale gennem de mange år.
Funch Turisttrafik blev grundlagt af smedemester Christian Funch 1. december 1922. Dengang havde man ifølge selskabets hjemmeside adresse på Bandholmvej 94 (Den Gamle Smedje). Navnet var dengang Birket Turistfart.
Flemming Funch var fjerde generation i familiefirmaet, som han overtog i 2010.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde