Lokalt polsk byggefirma meldes til SKAT

Roboty Budowlano der bygger på en ejendom påVestre Landevej i Nørreballe, hvor de restaurerer en stor hovedbygning for gårdejer Henrik Rasmussen er et firma, der ifølge 3F, udelukkende er oprettet til at restaurere huse for gårdejerne Lars Fausing, Højreby og Henrik Rasmussen, Nørreballe og Ole Rasmussen, Erikstrup.

Polakkerne er ikke omfattet af en dansk overenskomst, og arbejder derfor ikke på danske arbejdsvilkår. Derfor har 3F Midtlolland iværksat en lovlig varslet blokade og sympatikonflikt mod firmaet., skriver fagforeningen fredag i en pressemeddelelse.
Efter et besøg hos de polske myndigheder har 3F Midtlolland konstateret, at firmaet er registreret i august 2006, og det er nøjagtig det tidspunkt hvor de starter renoveringerne af bygningerne på Lolland.
Firmaet har ingen ansatte eller byggerier i gang i Polen, men udelukkende i Danmark.  Det får 3F til at konkludere at firmaet et såkaldt fupfirma, der er oprettet til formålet.
I pressemeddelelsen oplyser fagforeningen at de polske skattemyndigheder angiveligt er meget interesserede i at samarbejde med de danske for at finde ud af hvad firmaet skal betale i skatter og afgifter.
Foto: Arkivbillede: Jan Knudsen

Fagforeningen 3F har besluttet at melde et polsk byggefirma der blandt andet udfører renoveringsarbejde på en gård ved Nørreballe til SKAT.

Offentliggjort Sidst opdateret