Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det "en sorgens stund for alle", efter at en dansk soldat søndag blev dræbt ved en eksplosion i Afghanistan.
- Min medfølelse og mine tanker går først og fremmest til de pårørende på denne ulykkelige dag. De har lidt et uerstatteligt tab. Det berører mig dybt, siger statsministeren i en udtalelse.
Han konstaterer, at den danske soldat mistede livet i en indsats for danskernes sikkerhed og tryghed og for at bidrage til at give afghanerne et håb.
- Mine tanker går også til de danske soldater i Afghanistan, som har mistet en kammerat og en kollega, og som skal fortsætte deres indsats under svære vilkår, siger statsministeren.
- De har min respekt og taknemmelighed, lyder de afsluttende ord fra Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde