Jagten på en ny topdirektør i Danmarks mest magtfulde erhvervsorganisation er slut.
Det bliver den nuværende departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, som indtager posten som ny administrerende direktør i DI, oplyser DI i en pressemeddelelse.
Der har været mange gætterier, om hvem der skulle afløse den nuværende direktør Hans Skov Christensen, som tilbage i juni bekendtgjorde, at han trak sig tilbage. Men valget faldt altså på en mand "udefra".
- DI?s nye administrerende direktør har stor indsigt i både arbejdsmarkedsforhold og de aktuelle problemer i dansk økonomi og de udfordringer, erhvervsliv står overfor. Han har de kompetencer, der skal til for at lede DI ind i det nye årti og føre an i kampen for vækst og bedre rammevilkår for erhvervslivet, siger DI?s formand, administrerende direktør Jesper Møller.
Karsten Dybvad er 53 år og cand.polit. Han begyndte sin karriere som økonom i LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 1990 kom han til Bikuben Pension og har siden blandt andet været administrerende direktør i Magistrenes Pensionskasse, direktør i Økonomistyrelsen og departementschef i Trafikministeriet.
DI har omkring 10.000 medlemsvirksomheder, der spænder fra den klassiske fremstillingsvirksomhed over it, tele, energi, handel, transport og service til viden- og rådgivervirksomheder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned