Jagten på en ny topdirektør i Danmarks mest magtfulde erhvervsorganisation er slut.
Det bliver den nuværende departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, som indtager posten som ny administrerende direktør i DI, oplyser DI i en pressemeddelelse.
Der har været mange gætterier, om hvem der skulle afløse den nuværende direktør Hans Skov Christensen, som tilbage i juni bekendtgjorde, at han trak sig tilbage. Men valget faldt altså på en mand "udefra".
- DI?s nye administrerende direktør har stor indsigt i både arbejdsmarkedsforhold og de aktuelle problemer i dansk økonomi og de udfordringer, erhvervslivet står overfor, siger DI?s formand, administrerende direktør Jesper Møller.
- Han har de kompetencer, der skal til for at lede DI ind i det nye årti og føre an i kampen for vækst og bedre rammevilkår for erhvervslivet, siger han.
Karsten Dybvad tiltræder jobbet den 1. december, og indtil da vil Hans Skov Christensen fortsat varetage posten.
Karsten Dybvad er 53 år og uddannet cand.polit. i 1985. Han begyndte sin karriere som økonom i LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 1990 kom han til Bikuben Pension og har siden blandt andet været administrerende direktør i Magistrenes Pensionskasse, direktør i Økonomistyrelsen og departementschef i Trafikministeriet.
I 2001 blev Karsten Dybvad ansat som departementschef i Finansministeriet. Fire år senere blev han hentet til Statsministeriet af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.
DI har omkring 10.000 medlemsvirksomheder, der spænder fra den klassiske fremstillingsvirksomhed over it, tele, energi, handel, transport og service til viden- og rådgivervirksomheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned