Lolland betaler mest for drikkevandet
Foto: Arkivfoto: SCANPIX NORDFOTO
Arkivfoto
Der er store regioanle forskelle på prisen på drikke- og spildevand. I Lolland Kommune må borgerne betale mest for at drikke af hanerne.
Når borgerne i Lolland Kommune tænder for vandhanen og tager sig et glas koldt drikkevand, skal de nyde det en ekstra gang. Drikkevandet, der strømmer fra hanerne på Lolland, er nemlig det dyreste i landet.
Mens drikkevandet fra Aulum Vandværk er det billigste til 1.188 kroner om året, er udgiften således 3.444 kroner om året på Lolland. Cirka i midten ligger Guldborgsund med en årlig pris på 2.609. Det viser tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, baseret på de takster, som forsyningerne forventer at opkræve i 2011 hos en typisk husstand med et forbrug på 107 m3, skriver jp.dk i dag.
Det er dog ikke kun prisen på drikkevandet, der varierer på tværs af landet. Især prisen på spildevand er der nemlig store regionale forskelle på. Ifølge jp.dk svinger prisen her mere end 7.000 kroner om året pr. husstand med det billigste på Frederiksberg og det dyreste på Ærø.
Også her er Lolland blandt de tre dyreste med en årlig pris på 5.753 kroner, modsat Frederiksbergs 1.463 kroner.
Malte Lisberg Jensen, der er fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forklarer til jp.dk, at den store prisforskel skyldes et naturligt monopol. Han understreger, at der dog også kan lægge andre årsager til grund for forsyningsenhedernes forskellige priser.
- Nogle forsyninger har måske gamle rør, som kræver mere vedligeholdelse. Samtidig er det eksempelvis dyrere at grave rør ned på Frederiksberg end på Ærø pga. af de hensyn, der skal tages til andre kabler i jorden og lignende. Til gengæld er der ikke nær så mange til at dele regningen på Ærø, og det kan hæve prisen for den enkelte forbruger, siger han til jp.dk.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker