Lolland-Falster giver mest hus for pengene
Foto: Colourbox
Free/Colourbox
Man får mest plads for prisen som huskøber her i landsdelen.
Hvis man gerne vil have noget plads at udfolde sig på i boligen, er det en rigtig dårlig idé at kigge efter lejlighed i København.
Vender man i stedet blikket mod et hus i Lolland Kommune får man otte gange så meget plads for pengene - og i øvrigt de billigste villakvadratmeter i Danmark overhovedet.
Det fremgår af en opgørelse, som boligsiden.dk har lavet med udgangspunkt i de handler, der er sket på boligmarkedet i april. Tallene gælder sammenligninger på kvadratmeterpriser mellem lejligheder og huse - og altså i høj grad også geografisk.
Når det gælder huspriser, er det ikke kun Lolland, som byder køberne meget for pengene. Også Guldborgsund er med på listen over kommuner med masser af hus for prisen.
Boligsiden.dk har lavet sit tal-eksperiment med udgangspunkt i, at køberen har 2,5 millioner koner til rådighed.
I Lolland Kommune får man 533 kvadratmeter hus for de penge. På de næste pladser følger Langeland, Morsø og Norddjurs - med Guldborgsund som nummer fem. Her får man 413 kvadratmeter for sine 2,5 millioner kroner.
Kvadratmeterprisen på huse var i Lolland i april på 4.691 kroner og i Guldborgsund på 6.142 kroner.
I København får man som nævnt uhyre beskedne 64 kvadratmeter for sine 2,5 millioner kroner.
I det hele taget fremgår det i øvrigt meget tydeligt af tallene, at man får voldsomt meget mere bolig ved at købe hus frem for lejlighed. Samlet set får man 191 kvadratmeter hus hver gang man får 100 kvadratmeter lejlighed.
- Grunden til, at forskellen er så stor, er, at andelen af lejligheder er størst i byerne, hvor kvadratmeterprisen generelt er højere end i resten af landet. Og fordi der er mange yder- og landområder, hvor der ganske enkelt ikke er etagebyggeri, kommer priserne i hovedstaden, som står for over halvdelen af markedet for ejerlejligheder, til at veje tungt i statistikken, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned