I dag har 19 ansatte i Lolland Kommune fået at vide, at de skal fratræde deres stillinger, da kommunen skal spare.
Antallet dækker dog ikke den vedtagne besparelse på 18 millioner kroner. Resten af pengene findes ved ikke at genbesætte 25 ledige stillinger.
- Derudover er der indgået senioraftaler med fem medarbejdere, så vi ved, hvornår de fratræder, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen.
Han oplyser samtidig, at halvdelen af de afskedigede er HK’ere, mens resten fordeler sig over de øvrige faggrupper i administrationen. Fyringsrunden berører så godt som alle sektorer.
- De eneste sektorer, der undgår at blive berørt af fyringsrunden er dagtilbud, sundhed og skole, fordi de i forvejen er så små, siger Thomas Knudsen.
Geografisk kommer afskedigelserne primært til at berøre administrationerne i Nakskov og Rødby.
- Det er nemlig der, at størstedelen af de administrative stillinger er placeret, siger han.
Michael Rosenberg Hansen, fællestillidsmand for HK’erne i Lolland Kommune, og hans tillidsmandskolleger var med på sidelinjen, da der i dag blev givet besked til den enkelte medarbejder.
- Men det bliver ikke nødvendigvis sådan, at man automatisk bliver fritstillet. Fratrædelsesvilkårerne bliver forhandlet individuelt, påpeger kommunaldirektør Thomas Knudsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker