Danmarks stærkeste pengetank, ATP, er havnet midt i et voldsomt slagsmål om ideologi og markedsandele.
Det store spørgsmål er, om ATP skal have lov til at bruge sine stordriftsfordele til at sikre danskerne langt mere i afkast på deres pension, end de i dag får hos de kommercielle pensionsselskaber.
Det har skabt voldsom vrede i finanssektoren, og nu truer direktøren for Forsikring og Pension, Per Bremer Rasmussen, med, at den magtfulde brancheorganisation trækker sin 5 milliarder kroner store støtte til regeringens højtprofilerede vækstpakke til støtte for erhvervslivet, hvis ATP får så frie tøjler, som lovforslaget lægger op til.
Også bankernes organisation Finansrådet er stærkt kritisk over for forslaget.
Ifølge nye beregninger foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten vil ATP kunne generere op til knap 30 procent eller 1,6 millioner kroner mere i afkast for en dansker, der i 32 år indbetaler 50.000 kroner til en pensionsopsparing i en bank.
Og det kan blive særdeles relevant fremover, fordi et lovforslag fremsat af Beskæftigelsesministeriet giver ATP frie rammer til at drive bank, pensionsselskab og forsikringsselskab.
Det kontroversielle lovforslag skulle have været fremsat allerede inden årsskiftet. Men det er forsinket, fordi økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) endnu ikke har sagt god for det.
I en mail bekræfter han nu, at han har holdt møde med Forsikring og Pension, der vil bremse forslaget.
Lovforslaget har ellers allerede har været sendt forbi både Konkurrencestyrelsen og Kammeradvokaten, som har konkluderet, at det som sådan ikke strider mod statsstøttereglerne eller EU.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde