Flere europæiske lufthavne indfører nu kropskannere, så man eksempelvis kan fange terrorister, der har sprængstof klæbet fast til kroppen. Og hos Statens Luftfartsvæsen, SL, der står for sikkerheden i danske lufthavne, er man ikke afvisende overfor idéen.
Thorbjørn Ancher, der er kommunikationschef i SL, siger, at det dog ikke noget, man bare lige kan begynde at bruge som i eksempelvis Heathrow Lufthavn ved London, Fuimicino ved Rom og Amsterdams Schiphol-lufthavn.
- Når både hollændere og briter kan indføre kropskannere, er det, fordi de tester systemerne. I Danmark afventer vi en udmelding fra EU om, hvad vi skal gøre, siger Thorbjørn Ancher.
Lige nu ligger sagen i EU-regi, hvor man er ved at undersøge, hvordan man undgår at krænke flypassagerer, der skal 3D-skannes inden flyveturen. Samtidig er man ved at undersøge risikoen for stråling for de sikkerhedsfolk, der skal stå for skanningen.
- Der skal være et møde i den kommite, Aviation Security Committee, der rådgiver EU-Kommissionen om sikkerhed i lufthavne på torsdag. Vi ved mere om sagen efter mødet, hvor emnet er sat højt på dagsordenen, siger kommunikationschefen.
Diskussionen om skanning af flypassagerer er blusset op efter et afværget attentatforsøg mod et fly fra Amsterdam til Detroit 2. juledag. Her havde en 23-årig nigerianer smuglet sprængstof om bord på flyet - og kun årvågne medpassagerer var årsagen til, at en katastrofe blev afværget.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker