Den danske medicinalproducent Lundbeck fortjener ros for at have reageret hurtigt på, at et af selskabets midler nu bruges ved henrettelser i USA. Det mener en ekspert i etiske investeringer, lektor Kai Hockerts ved CBS i København.
Men virksomheden befinder sig stadig i et svært dilemma, hvor det er svært at se en god løsning, vurderer han.
- Det er positivt, at de har reageret hurtigt og taget problemet alvorligt, siger Kai Hockerts.
- Men det er en svær situation, og jeg er usikker på, hvad der vil være det rigtige at gøre, siger Kai Hockerts.
Problemet for Lundbeck er blandt andet, at det i praksis er svært at kontrollere, hvordan selskabets middel bliver anvendt. Samtidig har Lundbeck som et lille, ikke-amerikansk selskab ikke den store gennemslagskraft i USA.
Kai Hockerts mener, at man må starte med at forhandle med amerikanerne. Men det kan være svært at trække midlet væk fra markedet, fordi det så vil ramme kan ramme de patienter, der bruger midlet.
- Lundbeck kunne prøve at bygge en koalition med andre leverandører på markedet og så finde en fælles holdning fra industriens side, lyder et bud fra Kai Hockerts.
På den måde kunne man delvist imødegå problemet med at Lundbeck trækker sit middel og så blot bliver erstattet af et andet - og måske mindre etisk bekymret - selskab.
I Lundbeck konstaterer pressechef Mads Kronborg, at man siden lørdag har arbejdet på at undersøge sagen og nu har skrevet til de amerikanske myndigheder.
- Vi ser gerne, at de genovervejer brugen og holder op med det, siger Mads Kronborg.
Lundbeck kan ikke juridisk forhindre den alternative brug af stoffet pentobarbital, der blandt andet bruges ved meget svære epileptiske anfald.
Man ønsker ikke at trække midlet af markedet, da man så vil lade patienter i stikken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde