200-220 ansatte hos medicinalselskabet Lundbeck skal ud og se sig om efter et nyt job.
Selskabet må nedlægge det store antal arbejdspladser, fordi der skal omstruktureres og rationaliseres, oplyser Lundbeck.
Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg, siger, at man vil tage hånd om de medarbejdere, der må forlade selskabet og sørge for, at de får den nødvendige støtte til at få et godt afsæt videre i deres arbejdsliv.
Ledelsen i selskabet har onsdag inviteret selskabets samarbejdsudvalg til drøftelser vedrørende de påtænkte reduktioner i medarbejderantallet, herunder iværksættelse af mulige støtteforanstaltninger, der kan hjælpe de berørte medarbejdere.
Samlet kommer man til at effektivisere og holde snor i omkostningerne, frigøre ressourcer til investeringer ved at skabe produktivitetsforbedringer, nedlægge kompetenceområder, der ikke er afgørende for virksomhedens fremtid og i øvrigt at nedbringe omkostninger, hvor det er muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned