Det danske medicinalselskab Lundbeck har indgået en af de største aftaler i selskabets historie. Lundbeck skal sammen med det japanske Otsuka Pharmaceutical udvikle lægemidler med fokus på psykiske sygdomme.
Det fremgår af en meddelelse fredag morgen.
- Vi er meget glade for at indgå dette omfattende, langsigtede partnerskab med Otsuka, udtaler Lundbecks administrerende direktør, Ulf Wiinberg.
- Det er i fuld overensstemmelse med vores strategi om at udvide vores forretning og mindske vores risici gennem partnerskaber samt vores mål om at skabe langsigtet vækst, siger Wiinberg i en pressemeddelelse.
Han peger på, at aftalen er den største, Lundbeck nogensinde har lavet:
- Den har enorme perspektiver for os og vil øge vores muligheder for at udvikle og bedre behandlinger til patienter med hjernesygdomme, lyder det fra Ulf Wiinberg.
Han vurderer, at aftalen har potentiale til at give Lundbeck en samlet akkumuleret omsætning på over 50 milliarder kroner.
I første omgang betaler Lundbeck cirka 1,1 milliarder kroner til det japanske selskab.
- Otsuka vil samlet modtage maksimalt cirka 1,4 milliarder dollar (cirka 7,6 milliarder kroner) fra Lundbeck i engangsbetalinger og udviklings- og regulatoriske milepælsbetalinger, skriver Lundbeck.
Alliancen mellem de to selskaber indebærer også betalinger til Otsuka fra Lundbeck afhængig af omsætningen af lægemidlerne. Indregnes disse beløb kan Lundbecks maksimale betaling til Otsuka stige til 9,7 milliarder kroner.
- Aftalen forbedrer Lundbecks langsigtede vækstmuligheder væsentligt, skriver selskabet, men nævner, at øgede omkostninger som følge af alliancen sandsynligvis vil lægge pres på indtjeningen i perioden 2012-2014.
Aftalen påvirker ikke Lundbecks forventninger til indeværende regnskabsår.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde