Lundbeck køber Parkinson-selskab for 745 millioner kroner
Køb af hollandsk-schweizisk selskab kan koste op til seks milliarder mere for Lundbeck, hvis det når salgsmål.
Det danske medicinalselskab Lundbeck udvider sin produktportefølje med midlet Foliglurax, der bruges til behandling af sygdommen Parkinsons.
Det sker gennem et køb af det hollandsk-schweiziske selskab Prexton Therapeutics.
Prisen lyder på 100 millioner euro, svarende til 745 millioner kroner.
Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.
Det glæder den fungerende administrerende direktør og finansdirektør, Anders Götzche.
- Foliglurax opfylder store behov og dets mulige indikation til Parkinsons sygdom passer godt til Lundbecks kerneområder og er desuden af stor interesse for patienter, læger og betalere, siger han i meddelelsen.
Salget indebærer også fremtidige betalinger på op til seks milliarder kroner, hvis selskabet når såkaldte salgs- og udviklingsmilepæle.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde