Lundbeck søger om godkendelse til behandling af PTSD
Lundbeck forsøger nu at få godkendt sin bedst sælgende medicin, Rexulti, til behandling af PTSD. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lundbeck og Otsuka vil tilbyde behandling af PTSD med kendte lægemidler, hvis de får myndighedsgodkendelse.
Medicinalvirksomheden Lundbeck vil nu tilbyde lægemidlet Rexulti til behandling af posttraumatisk stress (PTSD).
Selskabet fortæller i en pressemeddelelse, at man sammen med medicinalvirksomheden Otsuka har indsendt en ansøgning til godkendelse hos de amerikanske myndigheder.
Behandlingen skal ske i kombination med lægemidlet Sertraline og sker på baggrund af tidligere offentliggjorte resultater fra forsøg med de to medikamenter.
Rexulti er allerede godkendt til behandling af blandt andet skizofreni og depression.
Hos Cita tror analytiker Vineet R. Agrawal ifølge MarketWire på, at der er et stort behov for ny og bedre PTSD-behandling med otte millioner patienter i USA.
- Vi ser dog et begrænset potentiale på grund af aktivets korte patentlevetid, som giver virksomheden kort tid til at skabe et marked.
Rexulti, der har patentudløb i USA i 2029, var sidste år Lundbecks mest solgte produkt med en omsætning på mere end 4,5 milliarder kroner.
Det svarer til knap en fjerdedel af selskabets samlede omsætning på 19,9 milliarder kroner.
Lige knap halvdelen af omsætningen eller 9,8 milliarder af Lundbecks samlede omsætning stammer fra USA.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned