Lyn-farvel til morgenmads-chef
Den administrerende direktør i Kohberg-gruppen har midlertidigt taget over som chef på Nakskov Mill Foods efter farvel til Finn Jacobsen.
En af landsdelens store virksomheder, Nakskov Mill Foods A/S med cirka 90 ansatte, har fået ny ledelse. Finn Jacobsen, der har stået i spidsen for firmaet i de senere år, hvor man har investeret og moderniseret i stor skala, er ikke længere direktør. Ny chef på Gasvej 3 er Jan Gerber, der i forvejen er administrerende direktør for Kohberg Bakery Group.
Det er en midlertidig ordning. Vi skal da efterfølgende have fundet en daglig leder her i virksomheden, lød det fra Jan Gerber i formiddag, hvor han var på kontoret i Nakskov. Han understreger, at Kohberg-koncernen fortsat satser kraftigt på Nakskov Mill Foods, hvor ejerne, Fogtmann-familien fra Åbenrå, over de senere år har investeret cirka 140 millioner kroner.
Seneste regnskab fra 2008 viser dog et uhyre beskedent overskud og en udvikling, der beskrives som “ikke så positiv som ventet”. Men lederskiftet begrundes ikke umiddelbart i økonomi eller den forretningmæssige udvikling.
- Bestyrelsen har ønsket en anden ledelses-profil i spidsen for Nakskov Mill Foods A/S, lød den korte kommentar fra Jesper Fogtmann, formand for bestyrelsen, fra Kohberg-koncernens hovedsæde i Sønderjylland dag.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Finn Jacobsen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker