Det kommer ikke blot til at koste bilejerne flere penge, med en betalingsring i København.
Det kommer også til at koste, når varerne skal betales i butikken, skriver Dansk Handelsblad.
Det vil koste dagligvarekæderne mellem 30 og 40 millioner kroner om året, når varerne skal gennem ringen.
- Det er omkostninger, som vi må lægge på varepriserne. Vi kan kun sende regningen ét sted hen, og det er til kunderne, fastslår Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
Betalingsringen omkring København skal styrke den kollektive trafik.
Regeringen har fremsat ønske om, at der bliver etableret en betalingsring rundt omkring hovedstaden for at styrke den kollektive trafik.
I planerne indgår, at også lastbiler og varebiler skal betale for at køre ind i København, og forslaget går på en gennemsnitspris på 20-25 kroner i morgen og dagtimerne.
Overfor Dansk Handelsblad oplyser detailkæderne, at de samlede omkostninger vil ligge på op mod 40 millioner kroner for at få lov til at passere betalingsringen for at få bragt mælk og kartofler ind til de københavnske supermarkeder og discountbutikker.
Jens Juul Nielsen har tidligere slået et slag for, at distribution af dagligvarer i København ikke belastes af ekstra omkostninger i forbindelse med en betalingsring.
- Hensigten med betalingsringen er næppe, at det skal være dyrere at købe mad og drikke for københavnerne, sagde Jens Juul Nielsen i sidste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned