Mænd bruger stadig kort tid på orlov med deres nyfødte
Fra 2015 til 2018 er der sket en lille stigning på 2,6 dage i den orlov, som fædre i gennemsnit tager, når et par får et barn. Men det er en langsom udvikling, siger professor. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Års debat har ikke ændret på, at mænd kun tager en måneds orlov, når et par får børn. Kvinder tager 274 dage.
Trods mange års debat er det stadig mødrene, som tager størstedelen af orloven, når et par får børn.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten.
Tallene viser, at kvinder i gennemsnit holder 273,9 dages orlov i barnets første leveår, mens mænd holder 31,9 dage.
Det er den første opdatering af orlovstallene siden 2015, og frem til 2018 er der sket en lille stigning på 2,6 dage for mændenes vedkommende.
Men ifølge Nina Smith, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet, er stigningen ikke noget at råbe hurra for.
- Det er jo positivt, at der er sket en stigning, men det er ikke nogen revolution. Og det er stadigvæk meget skævt fordelt, siger hun til Jyllands-Posten.
Hun vurderer, at forandringen vil ske "i snegletempo", måske helt op til 100 år, hvis man ikke øremærker orlov til mænd.
Ledernes Hovedorganisation, der er interesseorganisation for ledere, mener ikke, at udviklingen går hurtigt nok. Organisationen kalder derfor på politiske initiativer på området, som kan sikre en mere ligelig fordeling af forældreorloven.
Det siger Nanna Simone Jensen, der er politisk konsulent i organisationen.
- Vi ønsker, at der sker noget politisk handling, så fædrene tager mere barselsorlov, end de gør. Der er et EU-direktiv på vej om otte ugers reserveret fædreorlov, men det synes, vi ikke helt er nok.
- Vi foreslår, at man tager de 32 uger, der i dag ligger i forældreorloven med offentligt betalte barselsdagpenge og deler dem lige over med 16 uger til hver, siger Nanna Simone Jensen.
Også fagforeningen Djøf ønsker, at fædrene tager mere orlov.
- Vi ved fra vores nordiske naboer, henholdsvis Sverige, Norge og Island, at sikring af bedre individuelle rettigheder til fædrene, rent faktisk også betyder, at de gør brug af dem, siger Sara Vergo i en pressemeddelelse.
Steen Baagøe-Nielsen, lektor og forsker i maskulinitet og familieliv ved Roskilde Universitet, vurderer, at den store forskel mellem mødre og fædre er problematisk, fordi fædrene ikke får opbygget den samme tillid og tiltro hos barnet, som mødrene gør.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde