Er du kvinde, så se på din mand eller mandlige kollega. Der er en stor chance for, at han har mere ferie end dig.
Mens kun hver fjerde kvinde har seks ugers ferie gælder det hver tredje mand.
HR-rådgiver på Handelshøjskolen i København, CBS, Mette Risbo Jessen, mener, at årsagen er, at mænd er bedre til at forhandle deres vilkår for ansættelse end kvinderne:
- Normalt er det kvinder, der søger trygheden ved en overenskomst og dermed også høster fordelene som eksempelvis den 6. ferieuge, siger hun og fortsætter:
- Når undersøgelsen viser, at mænd har mere ferie, skyldes det, at de er bedre til at forhandle individuelle ansættelsesvilkår. Igennem forhandling opnår de flere ferie-fridage og særlige feriedage, mener Mette Risbo Jessen.
Det er hotels.com, der har lavet undersøgelsen. Den viser også, at 44 procent af mændene har mere end seks ugers ferie, mens det kun er 32 procent af kvinderne.
Det er kun få, der har 12 ugers ferie eller derover årligt. Men alligevel er det dobbelt så mange mænd - seks procent - som kvinder - tre procent - der har den luksus.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie