Mænd tjener 4500 kroner mere for det samme job
Her - i finanssektoren - er der stadig langt til lige løn for lige arbejde. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO
POLFOTO/Thomas Borberg
Er du mand og ansat i finanssektoren, er der en del mere i lønningsposen, end hvis du er kvinde.
4500 kroner før skat. Så meget mere tjener mænd i de samme jobfunktioner som kvinder i den finansielle sektor.
Selv om den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion er faldet med 3,6 procentpoint på fire år, så den i dag ligger på 8,4 procent, er det ikke godt nok, mener Finansforbundet.
- Vi kan kun glæde os over, at det går den rigtige vej, når det handler om at mindske lønforskellene i sektoren. Men vi må samtidig konstatere, at det går meget langsomt, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.
- 4500 kroner i kvindernes disfavør for samme jobfunktion er immervæk til at tage at føle på, siger hun til Nyhedsbrevet Finans.
Det er de kønsopdelte lønstatistikker, som Finansforbundet har fået fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), der viser forskellen.
Statistikken viser også, at jo højere løn man får i en given arbejdsfunktion, jo større forskel er der på, hvad mænd og kvinder i samme job får i lønningsposen.
Især er der stor lønforskel, hvis man har en arbejdsfunktion med højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau. Her er der blandt lederne en lønforskel på over 16 procent til fordel for mændene - for den samme jobfunktion.
Lønforskellene i den finansielle sektor er dog langt fra enestående. I Danmark ligger lønninger til mænd i gennemsnit 15-20 procent højere end niveauet for kvinder, skriver Nyhedsbrevet Finans.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde