En aktie i A.P. Møller-Mærsk bliver fortsat mindre værd efter onsdagens storudsalg. I torsdagens handel på Københavns Fondsbørs tabte aktien 400 kroner - svarende til 1,18 procent . Aktien lukkede i kurs 33.500.
Dermed faldt aktien yderligere efter at have startet dagen med et fald på 200 kroner efter blot 10 minutters handel.
Faldet skal ses i lyset af, at der var brandudsalg på de dyre rederiaktier onsdag, da koncernen satte over en kvart million egne aktier til salg. I løbet af dagen faldt aktiekursen med 8,1 procent til kurs 33.900.
A.P. Møller. Mærsk solgte de mange B-aktier til en række internationale institutionelle investorer til kurs 33.000. Salget luner rederi- og oliegigantens finanskasse med en indtægt 8,26 milliarder kroner.
Koncernen har ingen umiddelbare planer om at sælge yderligere ud af beholdningen af egne aktier, der efter salget vil være på omkring 30.000 stk. B-aktier.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker