Mærsk-aktier dykker kraftigt efter kedeligt regnskab
Udfordringerne hos Maersk Line gør ondt på aktierne i A.P. Møller - Mærsk, der har mistet næsten otte procent af deres kursværdi onsdag morgen. Foto: AP/Lynne Sladky
AP/Lynne Sladky
Fortsatte udfordringer i containerdivisionen sender Mærsk-aktierne ned onsdag morgen.
Mærsk-aktierne falder næsten otte procent i de første minutters handel onsdag efter et regnskab, som koncernen selv betegner som ikke-tilfredsstillende.
Containerrederiet Maersk Line har for andet kvartal i træk leveret røde tal, og da divisionen er den regnskabsmæssigt tungeste i koncernen, har det stor betydning.
Mærsk-aktierne er dog ikke de eneste, der er gået i rødt på en dag, der har budt på flere regnskaber fra de største danske selskaber.
ISS har også fremlagt et regnskab med skønhedspletter, og selv om aktionærerne får glæde af et ekstraordinært udbytte, falder kursen med tre procent.
Også Danske Bank falder med omkring tre procent på en morgen, hvor det samlede C20 Cap-regnskab ligger 1,6 procent lavere end tirsdag.
Eneste lyspunkter blandt eliteaktierne er medicinalvirksomheden Lundbeck og teleselskabet TDC.
Lundbeck har for tredje kvartal i træk opjusteret sine forventninger til 2016, og det belønner investorerne med et kurshop på seks procent fra morgenstunden.
TDC har måttet konstatere en nedgang i omsætningen på et hårdt presset dansk marked, men alligevel sendes aktien tre procent op.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde