Indiens boykot af Danmark i kølvandet på Niels Holck-sagen får ingen konsekvenser for Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, der ellers har store interesser i Indien.
Sådan lyder vurderingen fra A.P. Møller-Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen.
- Vi mener, at vi har mægtig gode relationer til Indien og er en god samfundsborger der, så jeg ser ikke grund til at det skulle påvirke os, siger Nils Smedegaard Andersen.
Han hæfter sig ved, at A.P. Møller-Mærsk er en stor virksomhed i Indien med op mod 7000 ansatte, som skaber både arbejdspladser og bidrager til det indiske bruttonationalprodukt.
Derfor frygter Nils Smedegaard Andersen ikke, at den aktuelle diplomatiske krise mellem Indien og Danmark vil påvirke A.P. Møller-Mærsk.
- I Indien er vi store med mange ansatte i store servicecentre. Vi opererer nogle af Indiens største containerterminaler. Det er bestemt ikke mit indtryk, at vi vil blive påvirket af det her.
- Normalt har vi en meget god relation til de lande vi operere i og bliver ikke påvirket af diplomatiske problemer, siger han.
Tirsdag bekræftede udenrigsminister Lene Espersen (K), at Indien har fastfrosset samarbejdet med Danmark efter, at danske domstole har besluttet ikke at udlevere våbensmugleren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien.
Justitsministeriet havde i første omgang sagt god for udleveringen, men de danske domstole har afvist den af frygt for, at danskeren ville blive udsat for tortur under fængslingen i Indien.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker