Mærsk-ejet containerskib udløser dødsulykke i Brasilien
Et containerskib ejet af A.P. Møller - Mærsk pløjede i starten af august ind i flere pramme på Amazonfloden.
Et A.P. Møller - Mærsk-ejet containerskib pløjede i starten af august ind i flere pramme på Amazonfloden, der ligger i Brasilien. Mange er døde i ulykken, der har skabt protester i området.
Det skriver flere shippingmedier, deriblandt Søfart.
Ifølge World Maritime News sejlede containerskibet Mercosul Santos ind i en slæbebåd, der trak en række pramme ned af Amazonfloden. 11 besætningsmedlemmer gik under med slæbebåden. Kun to er reddet.
- Vi kan bekræfte, at den 2. august omkring klokken 04:40 lokal tid sank en slæbebåd omkring 78 mil fra havnen Santarem efter en kollision med skibet Mercusol Santos.
- Vores umiddelbare bekymring er for sikkerheden for alle søfolk involveret, siger en talsmand fra Maersk Line til World Maritime News.
Mercusol Santos var ifølge hjemmesiden FleetMon, der monitorerer skibe verden over, på vej op af floden mod havnen Manaus.
Ifølge magasinet Søfart er chancen for at finde de ni søfolk, der gik ned med slæbebåden, meget lille.
- Det mudrede flodvand med lav sigtbarhed gør eftersøgningen efter de formodede lig svær, oplyser Mærsks pressetjeneste i en mail til Søfart.
Søfart citerer den lokale avis Acritica for, at ulykken har udløst lokale protester over, at et stort containerskib har påsejlet et mindre skib på floden samt myndighedernes behandling af redningsarbejdet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker