A.P. Møller-Mærsk har store problemer med sikkerheden på sine olieplatforme i Nordsøen.
Den danske rederi- og oliegigant overtræder flest arbejdsmiljø- og sikkerhedslove i den britiske del af Nordsøen. Det viser tal fra det britiske arbejdstilsyn, skriver Nyhedsbrevet 3F.
92 gange har Mærsk-koncernen brudt regler om arbejdsmiljø og sikkerhed i den britiske del af Nordsøen siden 2006.
Den næste på listen er Shell, der har overtrådt de britiske arbejdsmiljølove 46 gange. BP, der stod bag oliekatastrofen i den Mexicanske Golf, har brudt loven 19 gange.
Fem gange har Mærsk fået besked på øjeblikkeligt at lukke produktionen på grund af sikkerhedsproblemer - heraf to gange i år.
Det britiske arbejdstilsyn, HSE, ønsker ikke at kommentere Mærsks indsats, men pointerer ifølge 3F, at der skal være alvorlig risiko for personskader, før tilsynet skrider til en lukning af en olieplatform.
Ifølge Maersk Oil skyldes de mange lovbrud, at selskabet i 2005 købte en række installationer, der ikke levede op til selskabets standarder.
- Vi har arbejdet hårdt på at forbedre de britiske platforme lige siden, men de halter desværre stadig efter resten af selskabet. Det er påbudene et vidnesbyrd om, siger direktør i Maersk Oil, Martin Rune Pedersen, til Nyhedsbrevet 3F.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet